søndag den 30. maj 2010

Malapascua



Junglebloggen


Det rent og skær nødvendige, det elementært nødvendige, det som vi har brug for på vores vej - er hvad vi pakker. Vi smutter nemlig ud i den vilde jungle i morgen. Vi skal ud og sejle på floder og trekke rundt både om dagen, men også i nattens mulm og mørke.
Der er mulighed for at se orangutanger, næseaber, små aber med øjne så store som tekopper, fugle i alle regnbuens farver, pygmæ elefanter (de store hajer var uhyggelige nok som det var - det er ved at være tid til de små dyr). Der er vist også krokodiller - men så er det jo heldigt at jeg har min vilde jægermand med mig.

Vi er tilbage i Kota Kinabalu den 2/6. Vi har booket det samme værelse som vi har nu - dvs aircon og gratis WiFi.

Mor jer godt - skyd en buk - knæk og bræk - peace out - kærlighed til folket... Find selv på flere



lørdag den 29. maj 2010

fredag den 28. maj 2010

Så er vi blevet sat af i lufthavnen af vores Filippinske familie. Vi har boet hos dem i to dage og de har taget sig godt af os. Vi har spist traditionelle retter - for eksempel hele, små fisk med øjne og hele muletjavsen, griseindvolde og meget andet. Det har været en meget speciel oplevelse for de har opvartet os og kørt os rundt på øen Cebu, men de er fattige. Deres hus består af en gammel garage, som fungerer som køkken, dagligstue og arbejdsplads (trykkeri). Ovenpå var der tre værelse - Thomas og jeg sov på et af dem, mens de resterende 10 sov på de andre to. Selvom det var trængt var det dog mægtig hyggeligt. De har et fantastisk humør til trods for de trænge kår de lever under.

Vi glæder os til at fortælle mere..

Krams

søndag den 23. maj 2010

Disco






Fredag aften blev vi inviteret med til disco i landsbyen. Pigerne på billedet (altså ik Tine) arbejde på en bar på stranden hvor vi havde drukket nogle kæmpe mangodrinks. De insisterede på at vi kom med til fest. Efter en tur bagpå en af de lokale drenges motorcykel ankom vi til byen, som lå midt i junglen..... Her var der fuld knald på unge og gamle. Der var blandt andet kårringer af aftenens par - både for voksne og for børn. Vi dansede natten lang og havde det vildt sjovt.

Vi elsker Filippinerne

Vi er lige blevet inviteret til Cebu City af nogle vi mødte i går. Det er en filippinsk familie på 15, som boede i hytterne ved siden af os. De inviterede os over til tequila shots og øl i går aftes og morgenmad i morges - hvilket bestod af; suppenudler, papaya, ris, fisk, fiskesuppe, grillet griseflæsk med soya/chilisovs og så var der også kaffe, cola og øl. Moren sagde at colaen var god, for så kunne man bedre bøvse.

Vi havde bestilt en båd til snorkeling i dag, så vi inviterede 4 af dem med os; moren, hendes søster, en af sønnerne og hans kone. Der var ingen af dem som kunne svømme, men de kom alligevel allesammen i vandet og fik snorklet lidt rundt. Det var smadder sjovt.

De tog afsted til Cebu City i dag, men vi har vores hytte til onsdag, så der tager vi afsted herfra.

torsdag den 20. maj 2010

Jaws!

Kære forældre og andet godtfolk

Vi landede i Manila i forgårs. Det var en lang tur, men vi tog alligevel endnu et fly videre til Legazpi, for derefter at kunne komme til Donsol med bus. I Donsol fandt vi et fint lille værelse og faldt i søvn klokken 19.00:)

I går tog vi ud på en lille sejltur. Vi så delfiner - der var rigtig mange af dem. Så så vi nogle hajer som vi sejlede efter i vores båd. Store hajer - ikke de små slags på 6 meter. Hver gang vi så kom hen til hajerne, tog vi vores snorkel udstyr på og hoppede i vandet. På et tidspunkt var Thomas og jeg hoppet i, og ud af det blå kom verdens største haj (det passer!) svømmede imod os med åben mund. Jeg hev i Thomas for at komme udenom den - for den var faktisk ved at svømme ind i os - og så så vi den svømme lige forbi vores næser. I alt så vi 3 hvalhajer - det er vist den mest sindsyge oplevelse nogensinde. Var ved at dø og blive spist.

Vi tog en færge videre fra Donsol i går eftermiddags og har været på en sovefærge til Cebu. Vi var på økonomi klasse sammen med alle de lokale - de var hyggeligt. Lige nu sidder vi i Cebu - vi skal med en bus til Maya hvorfra vi skal sejle til en lille ø - Malapascua. Der har vi planer om at være i en lille uge. Nu må vi se hvad der skal ske der - men måske vi tager ud og svømmer lidt med de små 6 meter hajer.

Over and out

mandag den 17. maj 2010

Advarsel: Læs ikke hvis nervøs forælder


Så skal der pakkes tasker i aften. Tasker som lugter - vores værelse er ret fugtigt og vi har ikke særlig meget tørt tøj.
Vi er smadder spændte på Filippinerne, især efter at have fundet ud af at der er nogle meget store hajer (op til 6 meter), som svømmer helt ind til stranden (enter: Jaws theme song).

Fred og ro (i verdenen)


torsdag den 13. maj 2010

onsdag den 12. maj 2010

Padangbai

Hey derhjemme.
Efter lidt civilisation i Ubud, tog vi en tur til stranden igen. Vi har fundet en lille by, som hedder Padangbai, på østkysten af Bali. Vi var lige ved at smutte igen allerede første dag, da stranden lugtede, rotterne var ved at overtage byen og der var mange tyskere..... Men da vi fandt en lille hemmelig strand og fandt et andet sted at bo viste det sig at være ret lækkert. Her har vi brugt tiden på at læse bøger, slappe af ved stranden og hygge os. Vi har desuden købt en masse flybilletter - blandt andet en til Manila, Phillippinerne!!! Vi snakkede med nogle canadiske piger, som anbefalede det, og da det ikke var ret dyrt slog vi til.

Håber I har det godt derhjemme. Selvom vi har det rigtig godt hernede glæder vi os også en lille smule til at komme hjem til Jer alle sammen igen.


fredag den 7. maj 2010

Update: Vi er i Ubud, Bali. Vi ankom i søndags og nyder at have fået alt sandet ud af håret. De sidste dage på Lembongan lignede jeg en med lus. Sad hele tiden og prøvede at pille sandkorn ud af min hovedbund.
Vi har fundet en lille Café - Kafe - som vi har været på de sidste 3 dage. De serverer virkelig gode salater, groft brød, mexicanske retter, god kaffe og mega lækker juice - og nå ja, så fik vi da også lige delt den første flaske rødvin i går aftes hernede. Rødvin er åbenbart ikke lige sådan at støve op.
Den anden aften vi var her stod vi op klokken 3 om natten og kørte ud til et bjerg som vi klatrede op af, for at spise morgenmad på toppen og se solen stå op. Det var lidt hårdt at gøre på tom mave - men det var smadder hyggeligt. Da solen var stået op, gik vi lidt rundt på toppen og fandt små kratere hvor der kom varme dampe op fra. Det er åbenbart en slags vulkan..

Dagene er bare gået - vi kan faktisk ikke helt forstå hvor de er blevet af... I morgen tager vi atter til stranden. Vi regner med at starte en bogklub - jeg er i gang med Moby Dick (hvilket tager sin tid og tålmodighed). Thomas har læst Animal Farm af George Orwell og er nu i gang med Maggie Cassidy...

Fred

søndag den 2. maj 2010

Post script

Vi kan godt lide jeres kommentarer herinde, det er næsten altid det første vi kigger efter... Bare så at i ved det!

Verdens vildeste vandland



Cheese and fries hvor var det vildt.... Vi boede 15 minutters gang fra Dream Beach - som var dreamy! Kæmpe bølger, hvid stand og kæmpe bølger. Wildness.


Devil's Tear - 2 minutter fra Dream Beach

Bali














Nusa Lembongan (måske ikke stavet helt rigtigt) var stedet vi startede ud, og blev så glade for, at vi blev i 10 dage. Det eneste internet vi kunne finde, var så langsomt at vi opgav at lave et indlæg på bloggen - så her kommer lidt updates.